Spil banko med bogstaver og ord!

Læsespillet er bygget op som et sjovt og lærerigt bankospil, der henvender sig til elever i 0.-2. klasse i faget dansk. Formålet med Læsespillet er at udvikle indskolingselevers læsekompetencer, og læremidlet understøtter således særligt kompetenceområdet Læsning, herunder Afkodning, i forenklede Fælles Mål.

I praksis fungerer Læsespillet som et lyd- og ordlotteri, hvor eleverne skal matche hørte lyde og ord med skrevne lyde og ord. Spillepladerne findes i tre sværhedsgrader og indeholder derudover to såkaldte mellemtrin. Læsespillet bliver på den måde differentieret på fem niveauer, så eleverne kan arbejde på egne individuelle niveauer, men med samme overordnede mål.

Herunder kan du se en video og få indblik i, hvordan Læsespillet er bygget op.

God fornøjelse!

Prøv gratis i 30 dage

Du har mulighed for at prøve Læsespillet gratis og uforpligtende i 30 dage. Send en mail til forlag@dafolo.dk med skolens navn og institutionsnummer, og skriv i mailen, at du ønsker at prøve Læsespillet.

Produktdata

Fag: Dansk

Målgruppe: 0.-2. klasse

Det faglige indhold er udviklet af: Maria Bache Andersen

Maria er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet (1999) og har blandt andet suppleret sin uddannelse med studier i undervisningsteknik og psykologi på Københavns Dag- og Aftenseminarium (2004). Maria har undervist i dansk i indskolingen på Søagerskolen i Smørum samt i dansk og engelsk på 10.-klassecentret Linie 10 i Høje-Taastrup Kommune.

Loginform og licens: Produktet tilgås med unilogin og kan købes som klasselicens eller skolelicens for et år ad gangen eller på månedsbasis her.

Udviklet med støtte fra Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL.