Tolkning

ELEVPERSPEKTIVER OG PÆDAGOGISK ANALYSE

Tolkning

Hvordan bruges materialet?

Typiske spørgsmål og svar:

Særligt i forhold til de yngre elever vil det være relevant at gennemgå udvalgte ord og begreber, som kan være svære at forstå. Det kan eksempelvis være ordene: værdsat, positivt, relation, målrettet, kritik, kontrollere, varieret eller aktiv. Det kan også være hele sætninger som fx ”Jeg kan leve mig ind i, hvordan andre har det” eller ”Jeg kan kontrollere mine følelser”. Du kan gennemgå dette med eleverne på flere måder. Du kan gennemgå ordene enkeltvis og tale med eleverne om deres betydning. Du kan også finde eller selv konstruere tekster, hvori ordene indgår. På den måde kan du tale med eleverne om ordenes konkrete betydning.

Du kan vælge flere strategier i forhold til at samtale med eleverne om resultaterne. Du kan gøre det på mindst tre måder. Den første måde er at gennemgå alle svar på alle spørgsmål i kronologisk rækkefølge. Den anden måde er at udvælge en eller to svar fra hver kategori, som du og eleven i fællesskab går i dybden med. Den tredje måde er at lade eleven selv kigge på resultaterne og vælge, hvad udgangspunktet for dialogen skal være.

Hvis du bruger resultaterne til at skabe dialog i klassen, er det væsentligt at tale om udvalgte emner eller problematikker på en måde, så ingen af eleverne bliver udstillet. Når du har et overblik over de samlede besvarelser fra klassen, kan du kigge efter, om der er nogle tydelige eller specifikke mønstre i dataene, det vil sige, noget som går igen hos flere af eleverne. Lad os eksempelvis sige, at mange af klassens elever giver udtryk for i høj grad at bruge kritik fra andre til at gøre deres skolearbejde bedre (femte punktunder det kognitive tema). Dette mønster kan give anledning til at tale på klassen om, hvad eleverne forbinder med god kritik, hvordan de bedst giver den, og hvordan de plejer at bruge den. De kan måske give eksempler på god og dårlig kritik. Derefter kan du igangsætte et pædagogisk forløb i klassen, hvor klassen arbejder mere i dybden med at give og modtage kritik.

EPA kan indgå som et element i et pædagogisk forløb om klassens trivsel og læring. Du kan lade hver enkelt elev illustrere det mest positive resultat fra hver af de fem temaer. En sådan illustration kan være i form af tegninger, malerier, digte, historier, sange, skulpturer, film eller andre former for kreative udtryk. Disse produkter kan således indgå i et fælles forløb på klassen og derved bidrage med eksempler på, hvad et growth mindset kan være i den lokale kontekst. Via dette forløb etableres et fælles sprog om læring i klassen.

Forestil dig, at I har en udfordring på jeres skole, som I har svært ved at finde løsninger på. I oplever at have prøvet mange forskellige tiltag, men I har endnu ikke ”knækket koden”. Med EPA kan I få indblik i, hvordan problemstillingen opleves fra et elevperspektiv. I laver en EPA-undersøgelse af hver enkelt elev i klassen, I afvikler efterfølgende dialoger med alle eller nogle af eleverne – og får herved indblik i, hvilke tiltag eleverne selv ønsker foretaget, og på hvilke måder eleverne er indstillede på at samarbejde om at skabe et læringsmiljø præget af et growth mindset.

EPA kan bruges på særligt to måder i skole-hjem-samarbejdet: 1) som afsæt for selve skole-hjem-samtalen med de enkelte elever og forældre og 2) som afsæt for forældremøder. I forhold til skole-hjem-samtalerne bør man kun drøfte det, som er aftalt og på forhånd gennemgået med eleven. I de tilfælde hvor det matcher elevens forudsætninger, kan du overveje at lade eleven selv fremlægge betydningen af resultaterne fra EPA. I forhold til forældremøder kan man drøfte udvalgte elementer, som har at gøre med den samlede klasse, og således kan forældrene få indblik i klassens elevperspektiver. Information vedrørende den enkelte elev fremlægges ikke i denne sammenhæng. Her kan du lade den samlede forældregruppe drøfte nogle af de spørgsmål, som også er drøftet med klassen. Derved stifter forældregruppen bekendtskab med, hvad et growth mindset er, og hvordan klassen på denne baggrund er i gang med at udvikle hverdagens læringsmiljø. Dette kan desuden give anledning til, at forældrene får nemmere ved at tale med deres barn om, hvad han eller hun oplever som et godt læringsmiljø samt lægge op til en snak om de to forskellige mindsets.

Du kan anvende EPA som udgangspunkt for læringssamtaler med din leder. Via denne samtale får du mulighed for at fremlægge og reflektere over udvalgte aspekter af såvel klassens liv som din pædagogiske praksis. Med EPA som redskab får du et konkret datagrundlag, som kan bruges til at træffe beslutninger på baggrund af og til at informere din leder om den samlede situation vedrørende din klasse og de tiltag, som på det pågældende tidspunkt er igangsat med henblik på at imødekomme individuelle og kollektive læringsbehov.

At tale med eleverne

Som tidligere nævnt er materialet ikke tiltænkt at skulle anvendes som redskab til at finde ’sandheden’ om eleven. Materialets vision er at kunne rammesætte og understøtte en dialog mellem lærere og elever. I forhold til at føre disse dialoger, skal læreren være opmærksom på, at børn og unge somme tider vil udvise en tendens til at tilpasse sig situationen og forsøge at leve op til den voksnes forventninger ved at give de svar, som de tror, er ’de rigtige’ (Hundeide 2008). Det er endvidere væsentligt at tage i betragtning, at samtalen på mange måder er indlejret i en kultur, hvor det gode og det efterstræbelsesværdige er noget helt bestemt frem for noget andet. Lokale værdier og normer samt lærerens erfaringer med det enkelte barn kan indvirke på, hvad barnet siger, og hvordan det indgår i samtalen i det hele taget. Dette betyder, at læreren eller pædagogen skal forsøge at skabe en så åben atmosfære som muligt og gøre, hvad han eller hun kan for at skabe en tryg atmosfære, hvor alle elevens udsagn er legitime og alle elevens udlægninger af sine oplevelser accepteres som gyldige. Lærerens eller pædagogens rolle er at få eleven til at udfolde sine synspunkter, følelser og tanker for derved at skabe et dialogisk afsæt til igangsættelse af de nødvendige tiltag i skolens hverdag. Dialogen foretages med henblik på at kvalificere den pædagogiske praksis og dermed den hverdag, som eleven har i skolen.

Litteratur

Hundeide, K. (2008): Børns livsverden og sociokulturelle rammer. Akademisk Forlag.