Forskning

DAFOLO RUBRICS

Forskning

Rubrics er et digitalt redskab, der med afsæt i tanken om en god vurderingspraksis støtter lærerens inddragelse af forenklede Fælles Mål i planlægning af undervisningen og den løbende, fremadrettede vurdering af den enkelte elev.

Rubrics lægger sig i sporet af den newzealandske uddannelsesforsker John Hatties forskning, som understreger, at lærere må have en god forståelse af, hvor eleverne rent fagligt er, og hvor de skal være. Samtidig pointerer Hattie, at dette skal være synligt for eleverne, så de selv kan komme videre i næste skridt mod målopfyldelsen. Netop dette opnås med Rubrics, hvor færdigheds- og vidensmål inden for faget dansk er skrevet sammen til tegn på læring på fire niveauer. Dette motiverer eleven til – med støtte fra læreren – at igangsætte en refleksion over, hvor hun er, hvor hun er på vej hen, og hvordan hun kommer derhen – i stedet for udelukkende at fokusere på standpunktet.

Rubrics kan således hjælpe lærere med at forbedre deres vurderingspraksis ved at tydeliggøre hver enkelt elevs – eller klassens – læringsmål for en lektion, et forløb eller hele skoleåret.


Hvad ved vi fra forskningen?

Vi ved fra forskningen (Hattie 2009; 2013, Helmke 2013), at en god vurderingspraksis er et af de mest læringsfremmende elementer i skolen. Rubrics kan gøre individuelle læringsmål synlige for elever og er dermed et godt redskab til at hjælpe lærere med at forbedre deres planlægnings- og vurderingspraksis for en lektion, et forløb eller hele skoleåret. Læringsmålene bliver med Rubrics tydelige for både eleven, forældrene og læreren, og redskabet gør det muligt at følge, visualisere og sikre læringsprogressionen for den enkelte elev og for klassen som helhed. Når læringsmålene er synlige for eleven og formuleret i et sprog, denne forstår, ved eleven hele tiden, hvad næste skridt i læringen er (”feed forward”). Eleven har således brug for at:

Synlige læringsmål giver den enkelte elev et klart billede af, hvor denne er på vej hen. Eleven ved dermed, hvordan det ser ud, når hun har opfyldt læringsmålene, og hvordan hun kommer videre med at opfylde læringsmålene på et højere niveau. Set gennem elevens øjne giver synlige læringsmål et klart billede af:

Rubrics består i dette redskab af en række kriterier for målopfyldelse, der er formuleret på fire niveauer som tegn på læring. Tegnene er således beskrivelser af kvalitetsniveauerne for kriterierne (Fjørtoft 2015). Rubrics kan forstås som en visualisering og tydeliggørelse af de forskellige niveauer af målopnåelse. Fordi kriterierne repræsenterer målene for læringen, kan de få stor tilbagevirkende kraft på læringen og elevens arbejdsmetoder. Rubrics kan give eleven sit eget metasprog for læring. Dermed bliver eleven mere kompetent i at vurdere sit eget arbejde. Sagt på en anden måde: Rubrics fungerer som et slags kort, der viser vej til næste trin i læreprocessen (Fjørtoft 2015).

Rubrics er et digitalt redskab, der med afsæt i tanken om en god vurderingspraksis støtter lærerens inddragelse af forenklede Fælles Mål i planlægningen af undervisningen og den løbende, fremadrettede vurdering af den enkelte elev. Muligheden for de individuelle læringsmål understøtter en differentieret undervisning, hvor alle elever kan blive endnu dygtigere. Ifølge John Hattie er effektiv feedback et af de mest læringsfremmende elementer i undervisningen, men for at der kan blive tale om effektiv feedback, må lærere ”have en god forståelse af, hvor eleverne er, og hvor det er meningen, de skal være – og jo mere de gør dette tydeligt for eleverne, jo bedre kan eleverne hjælpe sig selv fra det punkt, hvor de befinder sig, til målopfyldelsen” (Hattie 2013, s. 183). Rubrics kan fungere som det redskab, der giver lærer og elev et fælles udgangspunkt og et fælles sprog, som muliggør en sådan forståelse, og som giver eleven et godt grundlag for at vurdere sig selv. Rubrics kan desuden anvendes til at (Fjørtoft 2015):


Synlighed for eleverne

Med Rubrics får eleverne et klart billede af, hvad de skal lære, og det kommer derfor ikke som en overraskelse for dem, hvad de bliver bedømt på.

”Gode læringsmål gør det klart for eleverne, hvilken type præstation de skal levere, eller hvilket niveau de skal præstere på, så de forstår, hvor og hvornår de skal investere energi, strategier og tænkning, og hvor de befinder sig på sporet hen imod målet. På denne måde ved de, hvornår de har opnået den tilsigtede læring. Effektive lærere planlægger effektivt ved at fastlægge passende udfordrende mål og derefter strukturere situationer, så eleverne kan nå disse mål. Hvis lærerne kan anspore eleverne til at forpligte sig på at nå disse udfordrende mål, og hvis de giver feedback til eleverne om, hvordan de kan styrke læringen, efterhånden som de arbejder på at nå målene, er det mere sandsynligt, at målene bliver nået.”

(Hattie 2013, s. 89)

Den anerkendte konsulent og foredragsholder James Nottingham anvender i denne forbindelse begrebet preview, som på dansk er oversat med forberedelse. Der er mange fordele ved en forberedelsesproces, blandt andet er det en motivationsfaktor forbundet med at være med til at planlægge og vurdere egen læring (Nottingham 2014, s. 59 ff.). I forbindelse med netop dét at være forberedt som elev anvender Nottingham i sine oplæg ofte en opgave med et tegne et hus. Den eneste information, deltagerne får, er, at de skal tegne et hus. Først bagefter giver han dem kriterierne. Der skal blandt andet være fire vinduer, der skal være en skorsten – men ikke røg i skorstenen – og der må ikke være en have. En have giver direkte minuspoint. Pointen er, at det er umuligt for eleverne at vide, hvad de bliver bedømt på, hvis først kriterierne bliver synlige som en overraskelse efter et forløb eller en opgave – det er vigtigt, de er synlige inden.

Formuleringerne i de nedbrudte Fælles Mål er som nævnt generelle, og denne type er yderst anvendelig, når der arbejdes med elevernes grundlæggende færdigheder. Dette er dog ikke fyldestgørende i sig selv, og det er derfor afgørende, at læreren sammen med eleven formulerer egne konkrete læringsmål, der passer til den indholdsmæssige kontekst (Fjørtoft 2015). Denne type af rubrics er ikke udformet direkte til et bestemt læringsforløb, men forklarer de typiske tegn på en god præstation med direkte udgangspunkt i de forenklede Fælles Mål. Da de ikke indeholder opgavespecifikke formuleringer, er de nemme at anvende og tilpasse til nye forløb, hvor kriterier og tegn på læring konkretiseres yderligere.

Rubrics kan bruges i mange forskellige sammenhænge i undervisningen på alle klassetrin. Eksempelvis kan der ud over de konkrete nedbrudte Fælles Mål også udarbejdes skabeloner over tematiske forløb som det gode essay, eventyr eller andre forløb, hvor læringsmålene fra Fælles Mål indarbejdes i de mere emnestyrede læringsmål.


Litteratur

EVA (2012): Fælles Mål. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål. Danmarks Evalueringsinstitut.

Fjørtoft, H. (2015): “Tjeklister og rubrics: Kriteriebaserede vurderingsværktøjer”. I Brønd m.fl.: Læringsmål og taksonomiske redskaber. Dafolo.

Hattie, J. (2009): Visible Learning: A Synthesis of Over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement. Routledge.

Hattie, J. (2013): Synlig læring. For lærere. Dafolo.

Helmke, A. (2013): Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet. Diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisningen. Dafolo.

Nottingham, J. (2014): Udfordrende læring. Dafolo.