Forskning

ELEVPERSPEKTIVER OG PÆDAGOGISK ANALYSE

Forskning

Hvad er Elevperspektiver og Pædagogisk Analyses faglige grundlag?

EPA er baseret på flere forskellige teorier om læring, udvikling og forandring. I forhold til det læringsteoretiske er der to skikkelser, som er særligt repræsenteret i materialet. Dette er Carol Dweck og Reuven Feuerstein. Disse to har det til fælles, at de er optimistiske i forhold til det menneskelige lærings- og udviklingspotentiale. I det følgende skitseres udvalgte pointer fra henholdsvis Dwecks og Feuersteins tilgange.

Carol Dweck beskæftiger sig i sin forskning med, hvordan mennesker kan udfolde deres fulde potentiale. Hun beskriver flere steder, at det i vid udstrækning har at gøre med, hvordan mennesker tænker om sig selv og deres muligheder og potentialer. Hun kalder en sådan tænkemåde for ’mindset’ (Dweck 2006). Hun beskriver således, at man besidder enten et såkaldt fixed mindset eller et growth mindset. Et growth mindset er karakteriseret ved, at individet opfatter sig selv, sin intelligens og sine muligheder som foranderlige – det vil sige noget, der med en vis indsats, vedholdenhed og engagement kan ændres. Et fixed mindset er modsat karakteriseret ved, at individet er af den overbevisning, at intelligens og potentialer ikke bare sådan lige kan ændres – det vil sige, at man kun kan opnå det, som man har anlæg for at opnå (Dweck 2006). Når eleverne i skolen ser modgang og fejl som læringsmuligheder, så kan man sige, at de er orienteret mod et growth mindset. Ser eleverne derimod modgang og fejl som trusler mod deres identitet eller sociale status, så kan man sige, at de er orienteret mod et fixed mindset. Med Dwecks tilgang til mindset, kan man argumentere for, at det er en vigtig pædagogisk opgave at skabe lærings- og deltagelsesmuligheder for eleverne, der understøtter et growth mindset – altså en tro på, at forandring er mulig. Det er denne overbevisning, EPA repræsenterer.

En lignende tænkning, som den vi ser hos Dweck, ses hos den israelske professor Reuven Feuerstein. Feuerstein fremkommer i sin forskning med samme konklusion som Dweck, nemlig at den menneskelige organisme er foranderlig, og at forandringen af den sker som et produkt af socialt samspil med de omgivelser, individet er en del af (Sunesen 2015). Feuerstein gør brug af begrebet mediering til at beskrive den type af sociale læringserfaringer, som især er af afgørende betydning for et menneskes udvikling (Feuerstein 2010). At den menneskelige organisme er foranderlig og udvikles som et produkt af læringserfaringer er også det, som argumenteres for i nyere neuropsykologiske teorier. Her bruges begrebet ’neuroplasticitet’ til at beskrive den særlige egenskab ved hjernen, at den kan forandre sig (Mogensen 2009). Feuerstein fremhæver endvidere, at de mest hensigtsmæssige tænkemåder er:

Somme tider kan det være vanskeligt for eleverne på egen hånd at tænke sådan, som det er opstillet med de ni punkter ovenfor. I disse situationer kan eleven have behov for hjælp til at gøre dette. Den pædagogiske opgave kan i disse situationer ligge i at hjælpe eleven med at få øje på læringen, at hjælpe med at søge, sætte og opnå mål, at animere til at prøve noget nyt og ukendt, at motivere, skabe tiltro til egne evner, give strategier, hjælpe med at sætte ord på tanker og følelser og så videre. Det er dette, som EPA kan hjælpe læreren eller pædagogen med at gøre.

Referencer
Dweck, C. (2006): Mindset. The New Psychology of Success. Ballantine Books.
Dweck, C. (2015): Du er hvad du tænker. Den nye mindset-teori om vejen til succes. Gyldendal Business.
Feuerstein, R. (2010): Beyond Smarter. Mediated Learning and The Brains Capacity for Change. Teachers College Press.
Mogensen, J. (2009): Skjulte lidelser. Dansk Psykologisk Forlag.
Sunesen, M.S.K. (2015): ”At du i livet”. I Linder, A. (red.) (2015): Livsduelighedens Pædagogik. Dafolo.