Vejledning

DIALOGSPIN

Vejledning

DialogSpin er et redskab, der er udarbejdet med henblik på at kvalificere observatørens iagttagelser i forhold til den eksisterende forskning på området (læs mere under fanebladet Forskning). En leder (eller en kollega) observerer en lærer ud fra syv definerede faktorer, og denne observation danner efterfølgende udgangspunkt for en dialog med feedback omkring lærerens undervisning.

Lederens feedback til læreren vil ofte afspejle lederens egen opfattelse af, hvad kvalitetsundervisning er, påpeger ledelsesforsker Viviane Robinson (2014). Derfor er det nødvendigt med nogle klare kendetegn for, hvilke faktorer der har størst indflydelse på kvalitetsundervisning for. Med sådanne kendetegn understøtter DialogSpin en mere objektiv observation.

Dialogspinnet er let at komme i gang med, og man bestemmer selv hvor lang tid observationen skal vare. Det er klart, at jo længere tid man observerer, jo mere præcist et billede vil man få af den pågældende undervisning.

Inden observationen
Når man observerer undervisningen, skal det naturligvis være aftalt på forhånd med den pågældende lærer. Ikke bare hvad man observerer, men også hvordan og hvad observationerne skal bruges til. Der må ikke være skjulte intentioner med observationen, så vis endelig de syv faktorer og tegnene på disse til læreren inden observationen. Hold et møde med læreren forud for observationen. Formålet med mødet er at:

Den opfølgende samtale bør forekomme indenfor 2-5 dage. Den observerede lærer bør modtage dine observationer inden den opfølgende samtale, så vedkommende har set hvad der er noteret. Dette sker automatisk, da læreren umiddelbart efter observationen er afsluttet, har adgang til denne via unilogin.

Fremgangsmåde
Værktøjet består af syv faktorer i en form med dropdown-menuer, der gør observationen overskuelig (se figur 1). De syv faktorer er:

Du opretter en ny observation via ”DialogSpin” → ”Opret ny”. Herefter skriver du dato for observationen samt giver observationen et navn, så du kan skelne mellem dine forskellige observationer. Navnet kan eksempelvis være Matematik i 4. B. Dernæst vælger du via dropdown-menu den lærer, du vil observere. Lærerne er tilknyttet automatisk via unilogin. Du gemmer nu observationen og kan hente den frem igen via ”DialogSpin”, når du skal foretage observationen.

Figur 1. Oprettelse af ny observation.

Under hver af de syv faktorer fremkommer via dropdown-menuen seks tegn på, at faktoren er til stede – fra 0 (ikke til stede) til 5 (i høj grad til stede). Vælg de tegn, der passer bedst til den undervisning, du observerer. Nederst er der plads til egne noter. Afslut observationen med ”OK”.

Tegnene er:

Der er synlige mål og tegn på læring, og de anvendes kontinuerligt af eleverne
0: Der er ikke udarbejdet mål for undervisningen
1: Der er uklare mål for undervisningen, og de er ikke kendte for eleverne
2: Der er klare mål, men de er ikke kendte for eleverne
3: Der er klare mål for undervisningen, og de er kendte for eleverne
4: Der er klare mål for undervisningen, og eleverne har været med i udviklingen af målene
5: Der er klare mål og tegn på læring, som er udviklet i samarbejde med eleverne

Der er en god atmosfære i klassen, hvor fejl ses som en anledning til læring
0: Fejl bliver påtalt negativt
1: Elevfejl bliver ignoreret
2: Elevfejl bliver rettet
3: Elevfejl bliver rettet og forklaret
4: Fejl bliver desuden betragtet som en mulighed for dialog omkring elevernes forståelse
5: Fejl bliver af både elever og lærer betragtet og udnyttet som læringsmuligheder

Læreren sikrer elevernes aktive medvirken
0: Eleverne er ikke aktivt medvirkende
0: Læreren inddrager ikke eleverne i undervisningen
1: Lærerens spørgsmål refererer kun til overfladeviden (basic skills), og responstiden er kort (under 3 sek.)
2: Lærerens spørgsmål har mere end 3 sekunders responstid
3: Lærerens spørgsmål refererer også til dybdeforståelse og har god responstid
4: Læreren følger op på elevens svar og inviterer til klassedialog
5: Lærer og elevers relation er præget af tillid og en åben lærende dialog, hvor alle bidrager

Tilpasning til de enkelte elevers forudsætninger
0: Der bliver ikke differentieret
1: Der bliver udelukkende i et tidsperspektiv og/eller i forhold til mængde
2: Der bliver differentieret i forhold til opgavernes sværhedsgrader
3: Der bliver differentieret både i forhold til opgaver og materialer
4: Der bliver differentieret ud fra den enkeltes elevs egne opsatte læringsmål
5: Der bliver differentieret på baggrund af den enkeltes elevs egen planlægning af læreprocesser

Feedback
0: Der gives ingen feedback
1: Feedback består af ros for præstation
2: Feedback består af ros for indsats
3: Feedback gives både på opgaveniveau og procesniveau
4: Feedback forekommer effektivt på flere niveauer i relation til læringsmål og tegn på læring
5: Feedback, feed up og feed forward bliver opsøgt og modtaget af eleverne fra både lærer og elever i relation til læringsmål og tegn på læring

Klasseledelse
0: Der er ingen tydelig klasseledelse
1: Der er ingen rutiner i lektionens afvikling, og planlægningen er mangelfuld
2: Der er få rutiner og lærerens instruktion er upræcis
3: Der er gode rutiner og lærerens instruktion er tydelig
4: Der er gode indarbejdede rutiner for lektionens struktur, tydelig og præcis instruktion fra læreren/td>
5: Der er gode indarbejdede rutiner for lektionens struktur, tydelig og præcis instruktion fra læreren samt en motiverende grad af variation, hvor den enkelte elev føler sig set, hørt og kompetent

Ro
0: Der er en høj grad af ukonstruktive og forstyrrende handling med manglende respekt for klassekammerater og lærer
1: Der er en del forstyrrende handlinger med manglende respekt for klassekammerater og lærer
2: Der er arbejdsro, men med en del forstyrrende handlinger
3: Der er en god og konstruktiv arbejdsro
4: Der er en god og konstruktiv arbejdsro med respekt for klassekammerater og lærer
5: Der er en høj grad af lærende, konstruktive og uforstyrrende handlinger med stor gensidig respekt for klassekammerater og lærer

Under fanebladet ”Tolkning” kan du læse om, hvordan observationen herefter kan anvendes konstruktivt.

Referencer
Robinson, V. (2015). Elevcentreret skoleledelse. Dafolo.